Om Astrid

Yoga har altid været en del af mit liv. I hvert fald siden jeg i 4. klassen startede på et yogahold, blev helt opslugt og øvede alverdens spændende og udfordrende yogastillinger derhjemme.

Siden har yogaen været med mig i mange forskellige former. I lange perioder i form af en simpel hjemmepraksis. Senere blev jeg betaget af Mikkala Kissis Living Yolates, hvor yoga blandes med dans, qigong, tai chi og pilates. Altid med musik til, altid med smil og lethed og både styrkende og blødgørende på samme tid.

Efter min tid i Mikkalas studie, faldt jeg over astahanga yoga og genoptog de spændende og udfordrende yogastillinger. Det førte mig videre til at kaste mig ud i min første yogalæreruddannelse.

I 2018 flyttede min familie og jeg til Halsnæs. Jeg har taget yogaen med mig. Og nu, hvor jeg er ved at bygge mit eget op, så står det klart, at jeg må tilbage til det legende, flydende, smilende udtryk. Det har jeg fundet i strala yogaen. I øjeblikket er jeg i gfang med videreuddannelse i Stralayoga. Det er det jeg gerne vil give videre.

Så, måske er du et sted i dit liv, hvor du har mange ting igang rundt omkring dig. Måske har du 1 time til dig selv om ugen. Så vil jeg gerne komme med et bud på 1 time, hvor du både får styrket og smidiggjort din krop og samtidig får trukket vejret roligt og givet tanker og analyser en pause. Lidt ro til hovedet kan være en gave.